Vi kan ikke tilbyde plads på denne rejse
Tag med på denne unikke haverejse til Østengland, hvor vi skal opleve det smukkeste fra den engelske havekultur.Plantemanden og haveentusiasten Finn Bruun er guide på turen.
Vi tager turen i bus, så der vil være rig mulighed for at købe planter med hjem.
Sandringham House, et af det engelske kongehus’ slotte med 24 ha. park. Det er stedet hvor kongefamilien hvert år fejrer jul.
Pensthorpe Natural Park. En naturhave/park anlagt i en tidligere grusgrav. Stedet er mest kendt for Millenium Park designet af hollænderen Piet Oudolf.
Blickling Hall nord for Norwich. Haven er et stort parkland med to store staudebede designet af Norah Lindsay. Her finder man også et fint orangeri og et stort tempel, som godt nok er en såkaldt folly.
East Ruston Old Vicarage Garden. Det kyndige par Alan Gray og Graham Robeson har skabt en fantastisk have over de seneste 30 år, med inspiration fra kunstens verden.
Blooms of Bressingham, skabt af Alan Bloom. I staude-kredse er dette en verdensberømt virksomhed. Der findes to haver på stedet designet af henholdsvis Alan Bloom og hans søn Adrian. Alan Bloom havde også en stor passion for dampmaskiner, så på stedet findes også et museum med dampmaskiner.
The Plantmans Preference. En specialplanteskole med et stort sortiment af stauder inkl. en masse nyheder.
Hyde Hall Det Engelske Haveselskabs have i Østengland.
Green Island Gardens. Beth Chatto’s haver og planteskole.
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
1. dag: Kurs mod Hoek van Holland
Opsamling på Sjælland, Fyn samt i Sønderjylland (langs motorvejen – efter aftale). Når alle er samlet i bussen, serveres morgenmad, bestående af rundstykke med pålæg, morgenbrød samt kaffe/the dertil. Videre sydpå med pause undervejs, med mulighed for køb af frokost samt senere aftensmad. Videre til Hoek van Holland hvor vi tager natfærgen til Harwich. Overnatning i udvendige kahytter, alle med vindue samt bad & toilet.
2. dag: Velkommen til England - The Place For Plants - Pensthorpe Natural Park
Tidlig morgen ankommer vi til Harwich, derfra til Colchester området hvor vi spiser morgenmad. Videre nordpå til: The Place For Plants. Læs mere: www.placeforplants.co.uk
Sandringham House; Vi kører en times tid igennem det østengelske landskab til Sandringham House, et af det engelske kongehus’ slotte med 24 ha. park. Det er stedet hvor kongefamilien hvert år fejrer jul. Her er også en restaurant med mulighed for frokost og små forfriskninger. Pensthorpe Natural Park; Midt på eftermiddagen kører vi til Pensthorpe Natural Park. En naturhave/park anlagt i en tidligere grusgrav. Stedet er mest kendt for Millenium Park designet af hollænderen Piet Oudolf.
Sidst på dagen kører vi til vores hotel ved Norwich, hvor vi bor 3 nætter.
3. dag: Blickling Hall - National Trust Garden - East Ruston Old Vicarage Garden
Formiddagens havebesøg går til Blickling Hall nord for Norwich. Haven er et stort parkland med to store staudebede designet af Norah Lindsay. Her finder man også et fint orangeri og et stort tempel, som godt nok er en såkaldt folly. Man kan også gå på opdagelse i butikken og nyde en frokost i restauranten.
Om eftermiddag kører vi til nordøstkysten ved Norfolk og besøger East Ruston Old Vicarage Garden. Det kyndige par Alan Gray og Graham Robeson har skabt en fantastisk have over de seneste 30 år, med inspiration fra kunstens verden.
4. dag: Blooms of Bressingham - Dagen står i staudernes tegn
Vi besøger et mekka for enhver staudeelsker - Blooms of Bressingham, skabt af Alan Bloom. I staude-kredse er dette en verdensberømt virksomhed. Der findes to haver på stedet designet af henholdsvis Alan Bloom og hans søn Adrian. Alan Bloom havde også en stor passion for dampmaskiner, så på stedet findes også et museum med dampmaskiner. Desuden er der et stort havecenter med restaurant, hvor der er mulighed for at spise frokost.
Sidst på dagen kører vi til nabobyen og besøger The Plantmans Preference. En specialplanteskole med et stort sortiment af stauder inkl. en masse nyheder.
5. dag: Hyde Hall - Beth Chatto’s Garden
Kufferterne er pakket og vi forlader vort hotel og kører mod syd ca. halvanden time til dagens første mål der er Det Engelske Haveselskabs have i Østengland - Hyde Hall, der ligger lidt syd for Chemlsford. Her er også en restaurant, hvor der er mulighed for frokost.
Om eftermiddagen begiver vi op til Beth Chatto’s haver og planteskole. Green Island Gardens.
Læs mere: www.gardenvisit.com/gardens/green_island_gardens
Herefter spiser vi aftensmad på en typisk engelsk restaurant. Videre til Harwich og med natfærgen til Hoek van Holland. Overnatning i udvendige kahytter, alle med vindue samt bad & toilet.
6. dag: Hjemrejse
Inden ankomst til Hoek van Holland nyder vi morgenmad på færgen. Derefter køres hjem til Danmark – med passende pauser undervejs. Hjemkomst sidst på aftenen.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Hotel
Natfærge; Hoek van Holland - Harwich (3/9 - 4/9 2018)
Overnatning i udvendige kahytter, alle med vindue samt bad & toilet.
Best Western George Hotel (4/9 - 7/9 2018)
Arlington Ln, Newmarket Rd,
Norwich NR2 2DA
Det 3-stjernede Best Western George Hotel er placeret i gammel Norwich, 15 minutter fra Norfolk & Norwich Millennium Library. Dette stille hotel stammer fra 1800 og blev renoveret i 2004.
Natfærge; Harwich - Hoek van Holland (7/9 - 8/9 2018)
Overnatning i udvendige kahytter, alle med vindue samt bad & toilet.