√ Tryghedsgaranti - vi tilbyder GRATIS tryghedsgaranti på denne busrejse...
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen • Medlemsrabat på kr. 500,-
Medlemspris: kr. 4.299,- pr. person i enkeltværelse
Ved onlinebooking, benyt aftalekode: ÆS-ALENE
RØMØ
Rømø er en naturperler, øen er en af vadehavsøerne ud for den danske vestkyst. Uden for sæson bor der 650 mennesker på øen, men i feriesæsonen kan der bo mange tusinder på øen. At komme til Rømø er ikke noget problem, da der er blevet bygget en dæmning som er så høj at vandet ikke når op på vejbanen, så der er altid mulighed for at køre til Rømø.
SYLT
12 skønne landsbyer fordeler sig over Sylt, og sammen rummer de alt, hvad denne fantastiske ferieø byder på. Nogle forelsker sig i de blomstrede og frodige, grønne områder, mens andre er mere til de små, hyggelige stråtækte huse eller shopping og strandpromenader. Selvom Sylt ikke er en stor ø, er der her alt, hvad hjertet kan begære.
FÖHR
Kilometervis af hvide sandstrande, smuk, grøn natur, mildt klima og masser af dejlige traditioner – alt dette er Tysklands næststørste ø i Nordsøen: Föhr. I midten af den Slesvig-Holstenske Nationalpark Vadehavet ligger øen Föhr, der med flere end 8.500 arrangementer om året tilbyder en ekstraordinær og mangfoldig oplevelse.
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
1. dag: Fælles frokost - Rømø
Opsamling på Sjælland, Fyn og i Jylland. Når alle er samlet i hovedbussen, sætter vi kurs mod Rømø. Undervejs nyder vi en god frokost. Turen forsætter til Rømø. På vej over den ca. 9 km lange dæmning til Rømø, tegner der sig endnu et indtryk af Vadehavet. Her er man midt i Vadehavet, uden at fuglene ænser dig. Som optakt til besøget ved Sct. Clemens Kirke gennemgås lidt af Rømøs historie. Først tager vi en rundtur på kirkegården, hvor vi skal høre om, hvad kommandørstenene – gravsten sat over kaptajner på hval- og sælfangerskibe i Ishavet – fortæller om øens storhedstid. Vi oplever også den store strand, som Rømø er kendt for. Videre til Hotel Neuwarft i Dagebüll, som er smukt beliggende tæt på den tyske vadehavskyst.Man bliver indkvarteret i sit eget enkeltværelse – helt uden tillæg. Senere nydes aftensmaden.
2. dag: Med biltoget til Vadehavets eksklusive ferieø Sylt
Efter morgenmaden kører vi til Niebüll, hvorfra vi tager med biltoget mod Sylt. Turen går over den 11 km lange Hindenburgdæmning, som forbinder det tyske fastland med Sylt. På en guidet ø-rundtur, skal vi se og opleve den spændende vadehavsø, som er tyskernes mest eftertragtede ferieø, med mange smukke friserhuse, og et stort fredet område med en kæmpe vandreklit. Fælles frokost i hovedbyen Westerland. Sylt har omkring 27.000 indbyggere, mens omkring en million gæster årligt besøger øen med den imponerende 40 km lange badestrand. Langs øens østkyst kan man opleve Vadehavet, der blev udpeget som UNESCO verdensarv i 2009 for sit landskab, sin dynamik og biologiske mangfoldighed. Sidst på eftermiddagen tager vi med biltoget tilbage til Niebüll. Efter endnu en oplevelsesrig dag, nydes aftensmaden på hotellet.
3. dag: Föhr
Morgenmad på hotellet. Derefter tager vi med færgen til Föhr, som er den næststørste tyske ø i Vadehavet og den femtestørste i Tyskland. Øen har 16 småbyer, omkring 9.000 indbyggere og en 15 km lang sandstrand. Föhr rummer charmerende landsbyer, diger og millioner af trækfugle. Den danske Kong Christian VII og Dronning Caroline Mathilde ejede tidligere et sommerresidens på øen, hvor bl.a. H.C. Andersen ferierede. Når vi ankommer til øen, venter der os en spændende ø-rundtur. Turen varer ca. 2 timer. Herefter bliver der tid på egen hånd til frokost i Wyk, hvor der er et stort udvalg af restauranter, caféer og butikker. Tag evt. en slentretur langs den smukke strandpromenade. Sidst på eftermiddagen sejler vi med færgen tilbage til Dagebüll, hvorfra bussen bringer os det korte stykke veje til hotellet hvor aftensmaden nydes. (Frokost er ikke. inkl. denne dag).
4. dag: Møgeltønder – Højer Sluse
Efter morgenmaden forlader vi hotellet for denne gang. Videre til den idylliske landsby Møgeltønder, som har en af Danmarks smukkeste hovedgader. Forbi Schackenborg Slot, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har været bosiddende fra 1995-2014. Derefter bliver der et kig ind i Møgeltønder kirke med den meget specielle udsmykning. Derfra til Det Fremskudte Dige ved Højer Sluser. Dette dige blev etableret efter at området har været ramt af stormflod flere gange. Fælles afslutningsfrokost - herefter turen fortsætter til vores hjembyer. Vi forventer at være hjemme i løbet af aftenen – efter 4 dejlige dage med mange nye oplevelser.
Opsamlingssteder
SJÆLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | 06:00 | 21.30 |
Glostrup St. v/busserne | 06.30 | 21.00 |
Høje Tåstrup St. Banestrøget v/ Taxa | 07.00 | 20.30 |
Ringsted Station, ved busserne | 08.15 | 19.15 |
Slagelse Busterminal | 09.00 | 18.30 |
FYN | ||
Nyborg Station - Banegårdsalleen | ** | ** |
Odense - Ørbækvej 100 | ** | ** |
Middelfart - p-plads Afk. 58 (ved Burger King) | ** | ** |
** = Tider oplyses ca. 2 uger før afrejse | ||
JYLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Randers - Fyensgade - Uno-X | ** | ** |
Aarhus - Musikhuset | 09.30 | 18:00 |
Skanderborg - Banegården | 10.00 | 17.30 |
Horsens v/afkørsel 56 (Q8/Burger King) | 10.30 | 17.00 |
Vejle - Borgvold | 11:00 | 16:30 |
Fredericia - Banegården - Jernbanegade | 11.00 | 16.30 |
Kolding - Jens Holms Vej - "Godset" | 11:30 | 16:00 |
** = Tider oplyses ca. 2 uger før afrejse |
Praktisk
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen
Alle må deltage på rejsen - også selvom man ikke er medlem af Ældre Sagen.
Medlemsrabat på kr. 500,-
Når du bestiller rejsen online, skal du benytte denne aftalekode: ÆS-ALENE
Så får du rabatten på kr. 500,-
Påfør venligst medlemsnummer under "bemærkninger" i bookingen.
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus
Hotel
Hotel Neuwarft
Nordseestraße 20
D-25899 Dagebüll
Telefon: 00 49 46 67 95 140
http://www.hotel-neuwarft.de/
Hotel Neuwarft ligger i den lille by Dagebüll, som er smukt beliggende tæt på den tyske vadehavskyst.
Alle værelser har eget bad/toilet.