En rejse til Gotland er som en rejse til en tidslomme. Den hyggelige atmosfære, historiske seværdigheder og den fantastiske natur bevirker, at man gerne vender tilbage. Gotland er ikke kun Sveriges største ø men også det største sommerparadis.
Gotlands natur har mange spændende oplevelser at byde på. De gotlandske ”raukar”, kalkstensformationer fra længst forgangne tider, hæver sig op af havet og er også kendte udenfor landets grænser. Middelalderbyen Visby er det absolutte centrum, men også øens meget forskelligartede natur - fra det barske til det frodige – er en oplevelse værd.
Billedskønne Gotland ligger kun 90 km fra det svenske fastland. Kommer du sejlende med færgen til Gotland fra fastlandet, er noget af det første der møder dig synet af den gamle middelalderby Visby, der er omgivet af en imponerende flot ringmur. Gotland har ca. 800 km. kyststrækning og om sommeren betyder det masser af muligheder for udflugter og ægte afslapning.
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
1. dag: Udrejse til Gotland
Udrejse via Øresundsbroen, og med passende pauser følger vi kysten gennem Småland mod Oskarshamn. Nord for Kalmar nydes aftensmaden på en hyggelig restaurant, inden vi skal med færgen til Gotland. Vel ankommet når vi til Visby omkring midnat, hvor vi indkvarteres på hotellet.
2. dag: Byvandring i Visby
I dag skal vi se nærmere på Visbys skønne naturomgivelser samt gå på opdagelse i selve byen. Bymidten og den 3,5 kilometer lange og velbevarede bymur, i hovedbyen Visby er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Her ser vi bl.a. Almedalen, Sct. Maria Domkirke og forbi flere kirkeruiner i centrum. Vi besøger også den lille Botaniske Have og ser nærmere på den velbevarede bymur, der omkranser hele bykernen. Resten af dagen er til egne oplevelser i Visby.
3. dag: Fårö og det nordlige Gotland
Nordpå via Kappelshamn til Fårösund, hvor vi tager med færgen til Fårö – som altid er et besøg værd. Her venter en interessant udflugt på Fårö, der har Gotlands mest golde, nøgne og barske natur. De åbne vidder er umiskendeligt præget af vind og vejr, og befolkningen har i århundreder indrettet sig efter de nøjsomme vilkår. Vi kører langs den kalkhvide vestkyst til den helt afsides liggende fiskerflække Helgumannen med huse placeret direkte i strandbredden. Herfra går det op til de unikke Langhammars raukaer, der troner op som kæmpe kalkskulpturer. Tilbage på Gotland, hvor vi besøger Bläse Kalkbruksmuseum, som er et levende museum om arbejdet før i tiden i et stenbrud. Her oplever vi det spændende museum samt, ligesom der venter en tur med ”stentoget”. Nordgotland præges af en gold og unik natur med stejle klinter og vandfyldte kalkstensbrud. Derefter kører vi ad andre veje til Visby, efter en oplevelsesrig dag.
4. dag: Den sydlige del af Gotland
I dag skal vi se nærmere på den sydlige del af Gotland. Sydgotland er den grønneste og frodigste del af øen. Landskabet er varieret med både nåleog løvtræer, opdyrkede marker og dejlige strande. Undervejs besøger vi Grötlingbo Kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. På Gotlands sydspids venter en unik natur med rauker og klinter – her ser vi Hoburgsgubben er en af Gotlands bedst kendte rauker. Videre til Vämling bo præstegård, der nu er indrettet til museum for den verdensberømte fuglemaler Lars Jonsson. Her kan man også se Vämlingbo kirke samt naturcenteret, der fortæller om Gotlands dyre- og planteliv og øens geologiske historie.
5. dag: Hjemrejse
Tidlig afrejse fra Gotland. Morgenmad om bord på færgen. Ved ankomst til Oskarshamn, går turen tilbage mod Danmark, med pauser undervejs. Hjemkomst først på aftenen, efter nogle dejlige dage på Gotland.
Opsamlingssteder
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Korsør Casper Br. Plads | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Slagelse Busterminal | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Sorø Hallen, ved busstop | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Ringsted Station, ved busserne | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Ølby Station v/Netto | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Glostrup St. v/busserne | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Rødovre Station | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Valby Station, Lyshøjgårdsvej v/Taxa | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | Oplyses 2 uger før afrejse | Oplyses 2 uger før afrejse |
Praktisk
Vigtigt
Husk PAS eller billed-ID på denne tur
Ved tilmelding skal fødselsdag, måned samt år oplyses - til brug for færgebillet til/fra Gotland.
Bustype
Denne tur gennemføres i 5-stjernet bus
Valuta
Svenske kroner (SEK)
Mere information
Hotel
Best Western Solhem Hotel
Solhemsgatan 3
S-62158 Visby
Telefon: 0046 498 25 90 00
www.solhemhotel.se
Beskrivelse
Når du bor på Best Western Solhem Hotel i Visby, bor du meget centralt og tæt på alle de kendte bygninger og de charmerende brostensgader. Men samtidig med at du bor i centrum, er du også tæt på naturens ro. Hotellets ældste del er bygget i begyndelsen af 1900-tallet og er senere blevet udvidet af flere omgange. I 2007 fandt der en komplet renovering sted, og i dag bor du i hyggelige og moderne værelser. Hvis du gerne vil nyde din morgenkaffe i sommersolen, har hotellet en gårdhave, og visse af værelserne har derudover en balkon, som vender mod havnen eller bymidten. På Solhem Hotel har du mulighed for at vælge mellem forskellige værelsestyper, blandt andet hyggelige enkeltværelser eller dobbeltværelser. Samtlige værelser har minibar, arbejdsområde, TV med et stort udbud af kanaler, internet og bekvemme senge.
Beliggenhed
Dette eksklusive hotel er inden 10 minutters gang fra Visby centrum. Takket være hotellets gode beliggenhed kan du nemt nå alle vigtige seværdigheder. Der er restauranter og pubs inden for få minutters gang.
Internet
Der er gratis Trådløst internet i hele hotelværelser.