Rejsens hovedpunkter
-
2 Top National trust haver
-
3 Privatejede klassiske haver
-
1 Privatejet verdensberømt have (Great Dixter)
-
1 Berømt taghave
-
1 ”Litteraturhave”
-
Den største RHS have i England
-
1 Planteskole og havecenter
-
1 Botanisk Have
-
1 Middelalderborg med tilhørende have
Rejse arrangørerne:
Finn Bruun; Haveplanteekspert og Planteskoleejer, bestyrelsesmedlem af Haveselskabet Sydvestsjællands afdeling
Magnus Gammelgaard Nielsen; haveentusiast, formand for Haveselskabet Sydvestsjællands afdeling
Egon´s Rejsebureau
Dette er en tidligere rejse, vi har i øjeblikket ingen fremtidige datoer planlagt.
Er du interesseret i at vide mere om denne eller andre ture, så er du velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, tilbud og gode rejsetips direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her
Beskrivelse / program
Det er nu 4. gang vi inviterer til en helt speciel haverejse, der denne gang går til de Sydengelske haver. Denne gang er grundlaget gentagne opfordringer til igen at komme afsted og England er jo uudtømmelig når det gælder haver, havekultur og historie.
Vi har denne valgt at besøge haver, parker og slotte der ligger ret tæt på hinanden og samtidig tæt på lufthavnen i Gatwick. Det sparer os for en masse buskørsel og giver os mere tid til at fordybe sig i det det hele drejer sig om, nemlig haverne.
Haveplantekonsulent Finn Bruun vil igen i år lede den faglige del af turen. Deltagere fra tidligere ture kender Finn og hans store viden om planter, haver, historie og alt det andet som gør England til noget helt specielt. Finn er også kendt for sin store kærlighed til stauder indehaver af planteskolen Stenlille stauder. Magnus Gammelgaard der har deltaget i de tidligere ture, vil også være med denne gang og hjælpe med alt det praktiske undervejs.
Turen foregår med fly fra Kastrup tur/retur til Gatwick Airport med Norwegian og med en engelsk bus rundt i området. Herved udnytter vi rejsedagene helt optimalt, hvor vi allerede den første dag er på besøg i 2 haver.
Denne havetur er for dem der elsker planter og haver og vil opleve den helt specielle engelske havekultur. På sidste års Englandstur deltog private havefolk, professionelle landskabsarkitekter, kommunale gartnere og en hel del andre med vidt forskellig baggrund. Nogle var dog også med som ledsagere blot for at nyde turen og være sammen med plantefolk.
Hele turen er arrangeret som en grupperejse i samarbejde med Egon’s Rejsebureau i Slagelse, som således har det tekniske ansvar.
Program
Mandag d 25. maj afg. København - London Gatwick
København – London Gatwick Fly nr. D82899 (kl:6:50 – 8:05).
Vi har stillet urene en time tilbage og efter at vi har fået fat i kufferterne går vi straks mod vores bus og kører mod syd til Wakehurst Place der ligger ca. 20 minutter syd for lufthavnen. Se også videoen - klik her. Wakehurst Place ligger ved byen Haywards Heath og er en underafdeling af Kew Botanical Garden i London. Det samlede areal af parken er på over 200 ha så der nok at se på. Udover alle træerne, engene og forårsblomsterne, findes her Millennium seed park hvor man opbevarer frø til fremtiden. Alle har været meget tidligt oppe og vi vil sørge for noget mad så tidligt på formiddagen det kan lade sig gøre.
Efter middag kører vi til Borde Hill Garden der ligger kun et kvarter fra Wakehurst. Borde Hill Garden er på ca. 80 ha og indeholder mange forskellige større og mindre haverum hver med sit specielle udtryk. Der findes søer og fantastiske udsigtspunkter, hvor man kan se ud over bakkerne i Sussex
Godt trætte kører vi senere til vores hotel Jurys Inn Brighton hvor vi skal spise aftensmad og overnatte de næste 4 nætter.
Tirsdag d 26. maj
Efter den solide Engelske morgenmad, kører vi mod Arundel Castle der liger en times kørsel vest for Brighton
Denne fantastiske middelalderborg stammer helt tilbage fra 1067. For at få det fulde udbytte har vi bestilt en rundvisning med guide. Den tilhørende have er helt fantastisk. Ud over den formelle del med parterre findes et såkaldt ”stumpery” et specielt Engelsk fænomen hvor trærødder er et vigtigt element. Desuden findes drivhuse og smukke vandbassiner. Se evt. filmen om de Britiske slotte der har kørt på DR1 - klik her.
Om eftermiddagen kører vi videre mod West Dean Gardens nær Chischester.
Mange af de gamle træer i denne kæmpe park stammer helt tilbage fra 1818, men haven er total renoveret efter en storm i 1987. Køkkenhaven er omgivet af smukke havemure -The Walled Garden og her finder du også de victorianske drivhuse. The Spring Garden, The Sunken garden, frugt – og træsamlinger, må alle se når de besøger denne fantastiske park.
Til forskel fra de øvrige aftener er aftens er maden på ”egen hånd” så der er mulighed for at opleve Brighton.
Onsdag d 27. maj.
I dag kører vi mod Batemans garden som er en såkaldt National Trust Have. Haven eller parken ligger ca. 1½ times kørsel nordøst for Brighton
I hovedhuset boede den kendte forfatter Rudyard Kipling med sin familie fra 1902 til 1936. Kipling som især er kendt for sine børnebøger. Hvem kender ikke junglebogen. Haven er en typisk ”Arts and Crafts Garden”. Her finder du en typisk Engelsk køkkenhave med mure omkring. Store hække og specielle haverum med blomsterbede samt frugttræer.
Om eftermiddagen fortsætter vi videre mod et af højdepunkterne Greate Dixter som ligger kun ca. ½ times kørsel øst for Bateman’s. Haven kan ikke beskrives. Man skal se den. Det var jo her den kendte haveskribent Christoffer Lloyd boede fra 1921 til 2006. Han satte i den grad sit præg på haven med sine fantastiske plantesammensætninger, der nu videreføres af Head Gardener Fergus Garrett.
Om aftenen vil vi spise middag hos Lime Cross Nursery ca. 40 minutters kørsel sydøst for Great Dixter
Torsdag d 28. maj.
Turen i dag går mod nord øst til byen Guilford ca. 1½ times kørsel fra Brighton. Vi skal besøge Harveys store Roofgarden en meget spektakulær og nyrestaureret taghave. Haven ligger på 5 sal af et stormagasin og er designet af Sir Geoffrey Jellicoe, en af de største havearkitekter i Englands historie.
Om eftermiddagen kører vi mod Wisley Gardens kun ca. ½ times kørsel fra Guilford. Wisley er den største og mest berømte af det Engelske haveselskabs haver RHS. Her finder du alt inden for havekulturen. Her i de seneste år er der sket en gennemgribende ombygning af haven og de faciliteter der hør til. Bl.a. er der opført et kæmpestort velkomstcenter med laboratorier til forskning og undervisning med mere. Det bliver sent inden vi kommer herfra.
Denne aften spiser vi aftensmad på en lokal pub på vej mod hotellet.
Fredag d 29. maj.
Med pakkede kufferter starter vi hjemturen. Leonards Lee Lake and Gardens ligger ca. 40 minutter kørsel nord for Brighton. Der er tale om en fantastisk have eller haver ”The finest Springgardens in England”. Det siger ikke så lidt og vi glæder os til at besøge denne kæmpe landskabshave på omkring 10 ha.
Turen fortsætter om eftermiddagen mod Nymans Garden en National Trust have hvilket altid sikrer kvaliteten. Haven kan besøges hele året, men her sidst på foråret skal vi især bemærke løgplanterne og de mange Magnolia. Haven er helt speciel og omfavner nogle meget smukke bygningsmæssige ruiner.
Senere kører vi i retning af Gatwick, men inden vi når lufthavnen finder vi et sted at spise aftensmad.
Vi skal med London Gatwick – København Fly nr. D82914 (kl:20:45 – 23:35).
Mødested/tid
Mødested
Københavns Lufthavn, CPH, terminal 2 ved Norwegian check-in
Mødetid
Kl. 04.50
Rejseinformation
Der fremsendes rejseinformation ca. 2 uger før afrejse
Praktisk
Rejseinformation
Der fremsendes rejseinformation ca. 2 uger før afrejse
Flytider
København – London Gatwick kl:06:50 – 08:05 (Fly nr. D82899)
London Gatwick – København kl:20:45 – 23:35 (Fly nr. D82914)
Alle tider er lokaltider
Valuta
Engelske Pund (£), samt VISA og MASTERCARD kan benyttes de fleste steder
Pris/betaling
Prisen er for medlemmer af Haveselskabet (husstand): kr. 9.495,-
For ikke medlemmer opkræves kr. 630- svarende til 1 års medlemskab
Prisen er baseret på kendte priser pr 10/10 2019. Ret til ændringer forbeholdes
Ved bestilling indbetales et depositum på kr. 2.500- kr. pr. person. Restbeløbet skal være betalt senest 15/1 2020
Aftalekode
Ved online bestilling, benyt aftalekode: HAVE så få man rejsen til medlemsprisen
Hotel
Jurys Inn Brighton
101 Stroudley Road, Brighton, BN1 4DJ
Telefon: 00 44 127 386 2121
https://www.jurysinns.com/hotels/brighton